Hvad er global opvarmning og hvilke konsekvenser får det for dyr og planters levevilkår i fremtiden?
Global opvarmning er en af de helt store trusler mod klima som miljø. Men hvad skyldes global opvarmning. Det kan du blive klogere på her på siden og hos Dansk Naturfredningsforening kan du læse videre.
Kender du drivhusgasser
Drivhusgasser er dem der gør atmosfæren varm. Det der gør metan,
carbondioxid, lattergas og vanddamp til drivhusgasser er at de har evnen til at opfange langbølget varmestråling og holde på det. Hvis man forestiller sig at de her bindinger i molekyler rentfaktisk er fjedre. De kan svinge frem og tilbage, og de kan strække sig. Hvis vi nu siger, at den svinger med 8 hertz, hvilket vil sige at den svinger frem og tilbage 8 gange i sekundet. I virkeligheden sker det langt hurtigere, det er bare for at holde det
simpelt. Den strækker sig 4 Hz, altså 4 gange i sekundet. Når der så kommer en solstråle med 3 Hz, går den lige igennem, men når der kommer en på 8 Hz, altså frekvensen på solstrålen matcher frekvensen på fjederen på molekylet, absorberer den varmen. På et tidspunkt kan fjederen ikke længere holde på energien og udsender den igen. Molekyler bøjer,
strækker og svinger på forskellige måder og med forskellige frekvenser. Det er kun de gasser, som har bindinger med den vibrationstilstand, altså den frekvens, der matcher solstrålens, der er drivhusgasser.
Det er et udtryk for at solen har en masse energi, der også kan bruges positivt. Det kan du læse om her.
Hvad er CO2
CO2 er det vi kalder en drivhusgas, og har derfor egenskaben at kunne opfange og udsende langbølget varmestråling. Solen udsender kortbølget varmestråling og går derfor nemt gennem atmosfæren, (Frekvens matcher ikke drivhusgassernes) men når solen afgiver varme energi til jorden bliver strålen omdannet til langbølget varmestråling. Når strålerne når atmosfæren igen med laget af drivhusgasser, vil drivhusgasserne absorbere en del af den langbølgede varmestråling (fordi frekvensen nu matcher) og på den måde forhindre varmen i at komme ud igen. Den fungerer lidt som en dyne. På den måde bliver det varmere. Det er godt at det lag er her, for hvis det ikke var her, ville jorden være ca. 33 grader koldere end den er nu. Drivhuseffekten er altså en forudsætning for liv på jorden. Problemet er at når vi udleder drivhusgasser, bl.a. CO2, bidrager vi til drivhuseffekten. Det gør at det bliver varmere på jorden og vandstanden stiger.
Temperaturen stiger – alt dør
Eftersom temperaturen stiger så voldsomt som det gør, bliver dyr og planters leve habitat sat under stort pres. Denne her gang kan evolutionen ikke redde dem. Dyr og planter kan simpelthen ikke tilpasse sig forandringerne lige så hurtigt som de sker. Når vi snakker temperaturstigninger, er evolutionen altså 200.000 gange langsommere end
nødvendigt, hvis dyr og planter skal kunne klare sig. Nogle dyr kan flytte sig for at klare sig, men nogle andre lever i så isolerede egne, at de ikke vil kunne overleve andre steder. Hvis vi fortsætter med at udlede lige så meget som vi gør nu, vil halvdelen af arterne i nogle af verdens vigtigste naturområder uddø i løbet af 2080’erne. Men hvis dyrene kunne tilpasse sig på de nye steder med det samme vil det forstyrre sårbare økosystemer og fødekæder i deres nye leve habitat.
